Sekretariatet er åbent: Mandag-torsdag 08.30-15.30 Fredag 08.30-14.30
Dødsbobehandling
Dø – det gør vi alle med usvigelig sikkerhed – før eller siden! Også medlemmerne af Foreningen af mejeriledere og funktionærer og af Dansk Mejeriingeniør Forening.
På sekretariatet får vi løbende forespørgsler om, hvordan en efterladt skal forholde sig til dette eller hint. Hvad med enkepension? Børnepension? Hvad er min ret – mit arvekrav? Begravelseshjælp?
Ofte kan de efterladte ikke finde relevante forsikringspapirer. Specielt ved død i ung alder ved ulykke eller dramatisk sygdom, hvor familien ikke har haft fornøden tid til at få drøftet en sådan pludselig situations opståen.
For at hjælpe vore medlemmers efterladte har sekretariatet i samarbejde med foreningernes advokat ladet udarbejde en orientering om, hvordan en dødsbobehandling kan gribes an. Så man i en svær og ofte presset situation får det meste med!
Bobestyrers kompetence Boet behandles som et offentligt skifte under skifterettens revision, og bobestyrer er ved bevilling udnævnt af skifteretten til at forestå bobehandlingen.
Bobestyrers opgaver består i bl.a. at sikre sig alle arvingers identitet og status i boet samt at eftersøge mulige arvinger i boet. Bobestyrer drager omsorg for sikring af boets aktiver og indhenter arvingernes tilladelse til realisation heraf eller udlæg af aktiverne til arvingerne som en del af arven. Bobestyrer indrykker præklusivt proklama – offentlig indkaldelse i Statstidende til overfor bobestyrer at anmelde eventuelle krav i boet – ligesom bobestyrer udfærdiger boopgørelse og fordeler arven mellem boets arvinger efter arvelovgivningens regler og eventuelle bestemmelser i afdødes testamente. Bobestyrer beregner den boafgift, arvingerne i boet skal betale. Såfremt boet ikke er skattefritaget, udarbejder bobestyrer selvangivelse for boet og beregner boskatten efter dødsboskattelovgivningens regler til forelæggelse for skattevæsenet.
Ved bobehandlingens afslutning udlodder bobestyrer arvingernes arvelodder.
Hæftelse for afdødes gæld Arvingerne hæfter ikke personligt for afdødes gæld. Hvis boets gældsposter overstiger dets værdier, påvirker det imidlertid bestemmelsesretten i boet.
Bestemmelsesretten i boet Bestemmelsesretten i boet tilkommer boets arvinger eller, såfremt boets gældsposter overstiger dets værdier, boets kreditorer. En arvings bestemmelsesret afhænger af størrelsen af den lod i boet, arvingen modtager. Bobestyrer træffer bestemmelse i boets anliggender og er som udgangspunkt bundet af arvingernes afgørelse herom. Under bobehandlingen vil arvingerne blive indkaldt til bomøder, i det omfang der er behov for arvingernes stillingtagen til beslutninger i boet. Bobestyrer kan tilsidesætte arvingernes beslutninger, såfremt disse er åbenbart uhensigtsmæssige eller strider mod andres rettigheder.
En række spørgsmål er ifølge dødsboskiftelovens § 89 henlagt til skifterettens kompetence, herunder spørgsmålet om retten til at arve og til at overtage bestemte aktiver. Bobestyrer er neutral i tvister mellem arvingerne, der, såfremt enighed ikke kan opnås gennem bobestyrers mægling mellem parterne, må overveje at løse sådanne tvister ved skifterettens foranstaltning, eventuelt med bistand af en advokat.
Registrering af boets aktiver og passiver samt vurdering heraf Bobestyrer lader boets aktiver og passiver registrere. Aktiverne – herunder indbo, fast ejendom, biler, værdipapirer m.v. – optages i boopgørelsen til værdien i handel og vandel, der om nødvendigt fastsættes ved vurdering af sagkyndige vurderingsmænd.
Under bobehandlingen lader bobestyrer boets post spærre, så al post tilgår undertegnede. Bobestyrer underretter løbende boets arvinger om den post, bobestyrer modtager under postspærringen.
Boets kontante midler indsættes på særlig bokonto, oprettet af bobestyrer og med forrentning til fordel for boet.
Hvis De har kendskab til, at afdøde har givet gaver inden sin død eller har ydet arveforskud, skal De underrette bobestyrer herom, idet der skal tages hensyn til sådanne betalinger ved beregning af gave- og boafgift samt af størrelsen af arvingernes arvelodder.
Forsikring og kapital- og ratepensioner Hvis afdøde har efterladt sig forsikringer, herunder livs-, ulykkesforsikringer og kapital- og ratepensionskonti, undersøger bobestyrer, om der er indsat bestemte personer som begunstigede til at modtage forsikringssummen. I så fald udbetales forsikringssummen til de begunstigede.
Sådanne udbetalinger direkte til de begunstigede indgår ikke i dødsboets formue. Modtager skal betale bo- og/eller tillægsboafgift af det modtagne beløb og uden anvendelse af bundfradrag, jfr. nedenfor, og i visse tilfælde skal der også ved dødsfaldet betales en afgift på 40% af beløbet efter reglerne i pensionsbeskatningsloven. I så fald betales boafgiften kun af nettobeløbet, dvs. efter fradrag af afgiften.
Er den begunstigede til beløbet ikke en ægtefælle eller afdødes børn, undersøger bobestyrer, om indsættelsen af den begunstigede er i strid med arvelovens tvangsarveregler, idet afdøde ikke gennem tegning af en forsikring m.m. og overførsel af midler hertil kan omgå arvelovens tvangsarveregler. Af den arv, der tilfalder en efterlevende ægtefælle og afdødes børn, børnebørn m.v., er halvdelen tvangsarv, der ikke kan beskæres af afdøde ved testamente eller livsforsikring.
Rådighed over boets aktiver Under bobehandlingen råder bobestyrer på arvingernes vegne over boets aktiver. Ved bobehandlingens afslutning overgår rådigheden over aktiverne til arvingerne, når udlodning finder sted. Inden bobehandlingens afslutning kan der foretages a´contoudlodning efter arvingernes begæring, såfremt bobestyrer giver tilladelse hertil.
Præklusivt proklama Under bobehandlingen udsteder bobestyrer i Statstidende offentlig indkaldelse til boets kreditorer om overfor bobestyrer at anmelde deres eventuelle krav i boet inden en frist på 8 uger fra proklamaets indrykning.
Betydningen af denne frist er afvisning af kravet i boet, hvis fristen overskrides.
Også arvinger, der mener sig berettiget til et krav i boet, er forpligtede til indenfor fristen at anmelde deres krav overfor bobestyrer, bilagt dokumentation for kravets eksistens.
Bobestyrer undersøger grundlaget for de anmeldte krav og udfærdiger fortegnelse herover med sin foreløbige indstilling om, hvorvidt kravene bør anerkendes. Listen fremsendes til arvingerne med henblik på disses stillingtagen til bobestyrers indstilling. Opstår der tvist om et kravs beståen, underrettes kreditor med oplysning om, at sag mod boet må anlægges ved skifteretten, hvis kravet fastholdes.
Arveudlæg i boets aktiver – salg af boets aktiver Under bobehandlingen vil der kunne opstå spørgsmål om arvingernes ønske om arveudlæg i boets aktiver.
Spørgsmål herom afgøres efter forhandling, og om nødvendigt gennem lodtrækning, medmindre fortrinsret til arveudlæg foreligger på andet grundlag, herunder ved testamente.
Bobestyrer drager omsorg for bortsalg af boets aktiver, såfremt disse ikke arveudlægges. Aktiverne realiseres bedst muligt til værdien i handel og vandel gennem frivilligt salg eller auktion efter arvingernes og bobestyrers nærmere bestemmelse.
Boets skattemæssige forhold – succession Såfremt boets formue overstiger bestemte grænser i dødsboskatteloven – for 2003 brutto kr. 2.207.400,00 og netto kr. 1.655.500,00 – beskattes boet af sine indtægter, herunder overskud af virksomhed, aktieudbytter og renteindtægter – og bobestyrer udfærdiger derfor selvangivelse for boet og beregner boskatten, der optages som et passiv i boopgørelsen. Der ydes et månedligt fradrag på kr. 1.600,00 for mellemperioden – 1. januar til dødsdagen – og et månedligt fradrag på kr. 4.400,00 i de første 12 måneder.
Såfremt der i boet findes skatterelevante aktiver – aktiver hvorpå der hviler en skattebyrde, såfremt de sælges – f.eks. erhvervs- eller udlejningsejendomme, aktier, en erhvervsvirksomhed med driftsmidler og goodwill m.v. – beskattes boet, såfremt det ikke er skattefritaget, af fortjenesten ved salg af sådanne aktiver.
Afdødes ægtefælle og/eller livsarvinger, der ønsker at få udlagt skatterelevante aktiver som en del af deres arv, har imidlertid mulighed for efter dødsboskattelovens regler at succedere/indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til tidspunktet for erhvervelse af sådanne aktiver og afdødes anskaffelsessum herfor. I så fald finder der ikke beskatning sted i boet, og skatten på eventuelle avancer opgøres først, såfremt arvingen afstår aktivet på et senere tidspunkt.
Bobestyrer orienterer under bobehandlingen arvingerne og afdødes efterlevende ægtefælle om muligheden for sådan skattemæssig succession.
Boafgift og retsafgift
Boafgiften udgør 15% af arvebeholdningen – den formue, der er tilbage, når afdødes gældsposter er betalt. Af arv, der tilfalder afdødes ægtefælle, betales ingen boafgift. Afdødes livsarvinger – børn, børnebørn eventuelle oldebørn – betaler boafgiften på de 15%.
Af arv, der tilfalder fjernere arvinger, herunder arvinger ifølge testamente, beregnes en tillægsboafgift på 25%.
Boafgift og tillægsboafgift beregnes af arvebeholdningen, idet der dog ydes et bundfradrag, eller såfremt dødsboet er et fællesbo 2 bundfradrag. For 2003 udgør bundfradraget kr. 224.600,00.
Der betales retsafgift med kr. 2.500,00. Såfremt arvebeholdningen i henhold til boopgørelsen overstiger kr. 1.000.000, betales en yderligere retsafgift på kr. 6.500.
Klager og praktiske oplysninger Alle afgørelser, bobestyrer måtte træffe, kan af arvingerne påklages til skifteretten med en frist på 2 uger, efter at arvingerne har fået kendskab til afgørelsen. Skifteretten vil herefter tage stilling til klagen.
Det kan være praktisk at rette henvendelse til bobestyrer, inden en eventuel klage indgives, således at det kan undersøges, om eventuelle misforståelser kan afklares, uden at en klagebehandling nødvendiggøres.
Såfremt De har spørgsmål om bobehandlingen, er De altid velkommen til at rette henvendelse til undertegnede ved personligt møde efter aftale, pr. telefon, telefax eller e-mail.
Min kontortid er mellem kl. 9.00 og kl. 16.00 mandag – torsdag og mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 fredag.
